Hvad er nyrekræft?

De fleste mennesker er født med to nyrer. Nyrerne er bønneformede, og hos voksne måler de ca. 10-12 cm på den lange led. De er placeret på hver sin side af rygsøjlen bagerst i bughulen på højde med de nederste ribben og er dækket af fedtvæv og muskler, som beskytter dem.
Nyrerne består af hundredtusindvis af små filtre, som filtrerer affaldsstofferne fra blodet og udskiller dem gennem urinen, mens næringsstofferne i blodet bliver sendt tilbage i kroppen. Hvert minut løber 20 % af alt det blod, du har i kroppen, igennem nyrerne, og derfor er nyrerne meget blodfyldte organer.
Nyrerne regulerer også kroppens væskebalance og blodtrykket samt danner hormoner, som stimulerer produktionen af røde blodlegemer.

Nyrerne har en række livsvigtige funktioner, men du kan leve et helt normalt liv, selvom du mangler den ene nyre. Selvom din nyrefunktion teknisk set bliver halveret, hvis du får fjernet den ene nyre, vil den anden nyre ofte overtage en del af arbejdet ved at ”skrue op” for sin filtrering.

Nyrekræft ses sjældent før 40-års-alderen, og de fleste får sygdommen i 60-70-års-alderen. Hvert år får ca. 1.040 danskere konstateret nyrekræft. Sygdommen rammer tre gange så mange mænd som kvinder (721 mænd og 319 kvinder, gennemsnit for årene 2017-2021).

Omkring 25 % har avanceret eller spredt sygdom ved tidspunktet for diagnosen, men langt størstedelen af tilfældene af nyrekræft opdages i et tidligt stadie. De fleste tilfælde af nyrekræft opdages tilfældigt under udredning af andre sygdomme, da der sjældent er symptomer i de tidlige stadier af nyrekræft.

Rygning øger risikoen for at udvikle nyrekræft. Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Læs mere om hjælp til rygestop her. Kræftens Bekæmpelses rygestop

Overvægt, type-2-diabetes og høj alder giver også en øget risiko for at udvikle nyrekræft. I mange tilfælde kan man ikke give et konkret svar på, hvorfor nyrekræften er opstået. Der er flere faktorer, som kan påvirke udviklingen af nyrekræft, og ofte er der tale om et samspil mellem mange faktorer, som man ikke selv har indflydelse på.

Hos cirka 5-8 % af alle, der får nyrekræft, skyldes det arvelige forhold. Man kan mistænke arvelig nyrekræft, hvis flere personer i din nærmeste familie har eller har haft nyrekræft, hvis du har haft flere knuder i én eller begge nyrer, eller hvis du har fået nyrekræft tidligt i livet (før 45-årsalderen). Der findes desuden nogle sjældne, arvelige syndromer med øget risiko for nyrekræft. Hvis man har et af disse syndromer, bliver man derfor som regel tilbudt individuel kontrol med scanninger for kunne opdage det tidligt, hvis der skulle opstå tegn på nyrekræft. Du kan tale med din egen læge, hvis du er i tvivl, om du er kandidat til genetisk udredning.

Læs mere om arvelige syndromer og genetisk rådgivning her, Kræftens bekæmpelse

Blod i urinen kan være et symptom på nyrekræft, men det sker kun, hvis kræftknuden sidder et sted, hvor den påvirker urinvejssystemet. Andre symptomer på nyrekræft kan være smerter i lænden/flanken evt. med udstråling til lysken, træthed, utilpashed, lav blodprocent og/eller vægttab.
De fleste, som får konstateret nyrekræft i tidligt stadie, oplever ikke nogen symptomer, for når kræftknuden er lille og sidder indkapslet i nyren, mærker man den ikke. 8 ud af 10 tilfælde af nyrekræft i tidligt stadie bliver opdaget ved et tilfælde. Typisk i forbindelse med en scanning, som lægen har foretaget af en anden årsag. Man kan dog ikke screene for nyrekræft på samme måde som det er muligt for f.eks. bryst- og tarmkræft.