Diagnosticering af nyrekræft

Omkring 20 % af alle de knuder, man finder i nyrerne, er godartede. De er såkaldte benigne tumorer, og selv om de hedder tumorer, er de ikke kræft. Man kan også kalde dem vækster eller svulster, og de er ikke farlige og behøver ikke blive fjernet. Den mest almindelige godartede tumor i nyren hedder et onkocytom eller en onkocytær tumor. For at afklare om det er en godartet knude eller en kræftknude skal der foretages en vævsprøve.

Vævsprøven tages ved, at lægen fører en tynd nål ind i knuden og tager en smule væv derfra, mens du er lokalbedøvet. Der er i forbindelse med dette en meget lille risiko for blødning og infektion. Vævsprøven bliver derefter sendt til patologisk afdeling, hvor den bliver undersøgt under et mikroskop. Lægerne på den patologiske afdeling kaldes patologer, og de kan se, om der er tale om kræft, og i så fald hvilken type kræftceller det er. Lægen kan først stille diagnosen nyrekræft, hvis vævsprøven viser, at der er kræftceller til stede. Når man tager en vævsprøve fra en mindre forandring i nyrerne, er der en lille risiko for, at der ikke er kommet tilstrækkeligt med væv ud eller, at forandringen ikke er ramt. Derfor kan det være nødvendigt at gentage vævsprøven.

Mange får også lavet en nyrefunktionsundersøgelse (en såkaldt renografi), for at undersøge, om den raske nyre er så velfungerende, at den kan ”overtage” den samlede nyrefunktion i tilfælde af, at man skal have fjernet hele den nyre, hvor knuden sidder.

Udarbejdet af MSD på baggrund af interview med urinvejskirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital

Når der er svar på vævsprøven, og du har fået de scanninger og undersøgelser, der er behov for, holder lægerne en MDT-konference. MDT står for multidisciplinært team, og det er et møde mellem forskellige specialister, som tilsammen har den nødvendige ekspertise til at sikre, at du får den behandling, der er bedst til dig.

Lægerne diskuterer de forskellige behandlingsmuligheder og lægger en foreløbig behandlingsplan. Hvis der er tale om nyrekræft, vil behandlingsmulighederne afhænge af kræftknudens størrelse og placering, typen af kræftceller, om kræften har spredt sig uden for nyrerne og din almene helbredstilstand.

Efter MDT-konferencen vil du få en samtale med urologen, som fortæller og forklarer dig om din diagnose og præsenterer det behandlingsforløb, som lægerne på MDT-konferencen er kommet frem til er bedst egnet til dig. Lægen vil naturligvis også lytte til dine ønsker og prioriteringer.

MDT: Multidisciplinært team.

Ved MDT-konferencer deltager de afdelinger, som er involveret i udredning, diagnosticering og behandling af nyrekræft.

Udarbejdet af MSD på baggrund af interview med urinvejskirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital

Det er vigtigt at vide, hvilket stadie din nyrekræft er i, da der findes forskellige behandlinger til de forskellige stadier.

Nyrekræft bliver stadiebestemt ved TNM-systemet. Man kan derved kategorisere kræftknuden ift. størrelse og, om der er spredning til lymfeknuder eller andre steder i kroppen:

Det samlede udredningsforløb afgør, hvor stor kræftknuden er (T1-T4), hvor udbredt spredningen til lymfeknuderne er (N0-N3), og om der er spredning (metastaser) til andre organer (M0-M1). Jo lavere tal, desto mindre størrelse og mindre spredning. TNM samles til fire stadiegrupper: