Om behandling af nyrekræft i tidligt stadie

Når en kræftknude i nyren opdages i et tidligt stadie, er den ofte lille og begrænset til nyren. Det giver flere behandlingsmuligheder som f.eks. operation eller frysebehandling af kræftknuden. Ved nyrekræft i tidligt stadie er formålet med behandlingen at fjerne al kræften, så man bliver helbredt og kræftfri.

Om behandling af nyrekræft i tidligt stadie

Den mest almindelige behandling af nyrekræft er operation, hvor lægen fjerner enten hele nyren (denne operation kaldes radikal nefrektomi) eller en del af nyren (denne operation kaldes partiel nefrektomi). Ved nyrekræft i tidligt stadie kan man også i nogle tilfælde frysebehandle kræftknuden, i stedet for at bortoperere den. Denne frysebehandling kaldes også kryobehandling.

Hvordan behandler man?

Hvis knuden i nyren er:

mindre end 2 cm i diameter, vil den som udgangspunkt ikke blive bortopereret eller frysebehandlet. Du vil i stedet blive fulgt tæt af lægerne med røntgenundersøgelser for at holde øje med, om knuden begynder at vokse. Dette kaldes også Active Surveillance, som betyder aktiv overvågning. Dette er helt forsvarligt, da små tumorer vokser langsomt. Med aktiv overvågning kan der sættes ind med behandling på et senere tidspunkt, hvis det skulle blive nødvendigt.
er større end 2 cm og mindre end 4 cm i diameter, anbefaler man, hvis det er muligt, en nyrebevarende behandling. Man tager altid en vævsprøve, og afhængigt af knudens placering vil vævsprøven blive taget i forbindelse med en ultralydsundersøgelse eller en CT-scanning, så lægen undervejs kan se, præcist hvor knuden sidder. Nyrebevarende behandling betyder, at man kun fjerner eller behandler det sted, hvor kræftknuden sidder. Typisk anbefaler man en operation, hvor man fjerner en del af nyren. Det kalder man også partiel nefrektomi. I disse tilfælde fjerner kirurgen kun den del af nyren, hvor kræftknuden sidder, samt en lille rand af raskt væv rundt om knuden. Operationen kan ofte laves som en kikkertoperation med assistance fra en operationsrobot. Det betyder, at operationen er skånsom for kroppen. Fordelene ved operation med delvis fjernelse af nyren er, at man bevarer raskt nyrevæv, som man kan få brug for senere i livet. Operationen kan også være en fordel, hvis man allerede har dårlig nyrefunktion eller kun har én nyre. Det er en forudsætning for denne type operation, at kræftknuden er placeret, så det er teknisk muligt at udføre operationen.

En anden nyrebevarende behandling er frysebehandling af knuden. Det kalder man også kryobehandling. Behandlingen tilbydes typisk, hvis du er ældre eller har mange andre sygdomme, da det er en mere skånsom behandling. I nogle tilfælde kan behandlingen også tilbydes yngre, og i visse tilfælde vil de to behandlinger være lige gode. I Danmark foregår kryobehandling i en CT-scanner og udføres af en røntgenlæge (radiolog). Oftest kræver behandlingen ikke en fuld bedøvelse, men man får i stedet noget medicin at slappe af på (sedation), så man kan ligge helt stille under proceduren. Mange, der har været igennem frysebehandling, beskriver, at de oplever det lidt som at få taget en vævsprøve, men at de mærkede mindre til indgrebet.

Aktiv overvågning kan også være et tilbud i tilfælde af, at der er en eller flere knuder, som er større end 2 cm og mindre end 4 cm i diameter.
Hvis knuden i nyren er større end 4 cm og mindre end 7 cm i diameter, anbefaler man typisk en operation, hvor man fjerner en del af nyren. Det kalder man også partiel nefrektomi. I disse tilfælde fjerner kirurgen kun den del af nyren, hvor kræftknuden sidder, samt en lille rand af raskt væv rundt om knuden. Se også beskrivelsen herover (hvis knuden er større end 2 cm og mindre end 4 cm). I nogle tilfælde kan man også få taget en vævsprøve, selvom knuden er over 4 cm. Hvis det ikke er teknisk muligt kun af fjerne noget af nyren, kan det også blive nødvendig at fjerne hele nyren (nefrektomi). Det er sjældent, at man kan tilbyde frysebehandling af knuder over 4 cm.
Hvis knuden i nyren er større end 7 cm, vil man oftest vælge at fjerne hele nyren (det kaldes også en radikal nefrektomi). Hvis man mistænker, at der er spredning til binyren eller nærtliggende lymfeknuder, vil kirurgen også fjerne disse ved operationen.
Hvis kræften har spredt sig uden for nyren, er der forskellige behandlingsmuligheder. Man kan fjerne nyren og eventuelt metastaserne i et forsøg på at fjerne så meget kræft som muligt. Man kan også forsøge med immunterapi eller lindrende strålebehandling.
Du kan ringe til Kræftlinjen hos Kræftens Bekæmpelse på telefon 8030 1030

FAKTABOKS:

Hvis du logger på Sundhed.dk for at læse din journal.

Hvis du gerne vil læse dit svar på vævsprøven på Sundhed.dk, skal du vide, at ordet ”tumor” ikke nødvendigvis betyder kræft. Omkring 20 % af alle de forandringer, man finder i nyren, er godartede. Den mest almindelige godartede tumor – eller svulst – i nyren hedder et onkocytom eller en onkocytær tumor. Selv om den hedder en tumor, er det ikke kræft.

Hvordan foregår operation, hvor man helt eller delvist fjerner nyren?

Når man bliver opereret for nyrekræft, foregår det i fuld narkose. Operationen tager mellem to og fire timer og kan i nogle tilfælde udføres ambulant, så du kommen hjem samme dag. Oftest kommer du hjem dagen efter din operation.
Der er to forskellige operationsmetoder:

Langt de fleste får en kikkertoperation, en såkaldt laparoskopi, hvor kirurgen laver mindre huller i bugvæggen, og herigennem kan operationen udføres ved hjælp af et kamera og instrumenter. Nogle kikkertoperationer er robot-assisterede, og foregår ligeledes gennem små huller i bugvæggen. I tilfælde af en delvis fjernelse af nyren, fjerner man knuden og en rand af sundt nyrevæv.
Man kan også få en såkaldt åben operation, hvor man fjerner en del af nyren eller hele nyren ved at lægge et større snit i bugvæggen under ribbenene eller i flanken.

Når operationen er afsluttet, bliver kræftknuden sendt til en patolog, som undersøger vævet for at stille den endelige diagnose og tjekke at hele kræftknuden er fjernet. Svaret fra patologen danner desuden grundlag for din risikovurdering, som har betydning for dit efterfølgende kontrolforløb. En risikovurdering er en vurdering af risikoen for, at kræften vender tilbage på et senere tidspunkt.

Hvordan foregår frysebehandling (kryobehandling)?

Frysebehandling er en mere skånsom behandlingsmetode end kirurgi, og kan benyttes til visse mindre knuder i nyrerne. Behandlingen foregår typisk ved, at lægen, vejledt af en CT-scanner, fører en nål gennem huden ind i nyren og videre ind i knuden. Nålen kan fryse ned til minus 40 grader, så kræftcellerne i knuden dør.

Du skal ligge helt stille, imens frysebehandlingen foregår, men oftest kræver frysebehandling ikke, at du kommer i fuld bedøvelse. Du får noget afslappende medicin, som gør, at du slapper af eller falder i søvn (sedation). Medicinen sikrer også, at du ikke har smerter under behandlingen. Behandlingen varer 1-2 timer og foregår ofte ambulant, hvilket betyder, at du kommer hjem samme dag.

Når man fryser kræftknuden, bruger man CT-scanningen til at sikre, at man har frosset hele kræftknuden og lidt af det raske væv rundt om knuden. På den måde sikrer man bedst muligt, at man får frosset alle kræftcellerne. Ved frysebehandling tager lægen ikke noget kræftvæv ud af kroppen og kan derfor ikke undersøge knuden umiddelbart efter behandlingen.

Ugerne efter operation

Efter en operation er de fleste sygemeldt i 4-6 uger, men det afhænger både af, hvilken type arbejde du har, og hvornår du føler dig frisk til at gå på arbejde igen.

Det første døgn efter din operation får du typisk smertestillende medicin udleveret fra hospitalet. Derefter kan de fleste klare sig med smertestillende håndkøbsmedicin.

De første 14 dage efter kikkertoperation skal du ikke løfte mere end 15 kilo. Har du fået foretaget en åben operation, må du ikke løfte mere end 5 kilo. Både når det gælder operation og frysebehandling skal du lytte til din krop og undgå aktiviteter, som er meget fysisk anstrengende.

Husk, at du altid kan tale med din læge, hvis du har spørgsmål til din sygdom eller behandling.

Umiddelbare følger

Du kan i dagene eller ugerne efter din operation/frysebehandling opleve gener, som du skal være opmærksom på.

Blod i urinen

Du kan opleve en smule blod i urinen, hvis kræftknuden har været placeret tæt på det system, som samler urinen.
Smerter

Du kan opleve smerter i din ryg, mave eller side. Det vil typisk gå væk i løbet af et par dage. Hvis du får stærke smerter, som ikke kan håndteres med smertestillende medicin, du kan købe i håndkøb, eller du bliver meget svimmel, skal du kontakte din læge.
Forstoppelse

Det er ikke unormalt, at man kan blive forstoppet efter operationen. Det samme er gældende for frysebehandling. Du kan forebygge dette ved at drikke godt, sørge for at bevæge dig og tygge tyggegummi. Du kan også tage et mildt afføringsmiddel, indtil du har afføring. Tal med din læge eller sygeplejerske, hvis du er i tvivl. Du kan også få vejledning på apoteket. Normalt vil maven gå i gang 2-5 dage efter operationen.
Post-ablationssyndrom (kun ved frysebehandling)

Du kan få influenza-lignende symptomer med let feber, ømhed eller smerter i kroppen og en følelse af utilpashed med kvalme eller opkastning. Det er normalt og kan vare op til 10-14 dage efter behandlingen.
Tilbagevendende feber eller urinvejsinfektioner

I sjældne tilfælde kan man få tilbagevendende feber, kulderystelser eller tiltagende urinvejsinfektioner 2-3 måneder efter, at man er blevet behandlet for nyrekræft. Hvis du oplever dette, skal du kontakte din læge.

Efterbehandling med adjuverende immunterapi

Alle patienter vil blive tilbudt opfølgende kontroller efter deres behandling for nyrekræft. I nogle tilfælde vil lægen vælge at tilbyde efterbehandling med immunterapi for at forebygge tilbagefald.

Hvis du har fået fjernet din nyre helt eller delvist ved operation, og din risikovurdering siger, at der er øget risiko for, at kræften kan vende tilbage på et senere tidspunkt (også kaldet tilbagefald), kan du blive tilbudt at få efterbehandling med immunterapi. Denne efterbehandling kaldes også adjuverende behandling, og formålet er at mindske risikoen for, at kræften vender tilbage.

Hvordan foregår efterbehandling med adjuverende immunterapi?
Hvis din læge vurderer, at du kan have gavn af efterbehandling med adjuverende immunterapi vil du få en samtale med kræftlægen. Kræftlægen vil forklare nærmere om fordele og ulemper ved behandlingen og svare på de spørgsmål, du måtte have. Det kan være en god idé at have en pårørende med, som kan hjælpe dig med at huske, hvad der bliver sagt, og med at få stillet dine spørgsmål.

Behandling med immunterapi foregår ambulant, hvilket betyder, at du ikke skal indlægges, men kan tage hjem samme dag. Medicinen er flydende og gives af en sygeplejerske via et drop i armen. Selve behandlingen varer 30 minutter. Der bliver løbende taget blodprøver for at sikre, at du tåler medicinen godt.

Det er vigtigt at understrege, at behandlingsforløbet kan variere fra patient til patient. Tal med din læge, hvis du har spørgsmål.

Hvordan virker immunterapi?

Immunforsvaret er kroppens system til at bekæmpe infektioner og kan også bekæmpe f.eks. kræftceller. Immunforsvaret er i stand til at genkende kræftceller via indholdet af proteiner på kræftcellens overflade for derefter at angribe kræftcellerne vha. immunforsvarsceller. Kræftcellerne kan undgå dette ved enten at skjule sig for immunforsvaret eller ved at dæmpe immunforsvarscellernes angreb.

Forestil dig immunforsvarscellen som en bil på vej mod kræftcellen for at bekæmpe den. Men kræftcellen har udviklet et forsvar, der tvinger bilen til at bremse. Immunterapi hjælper med at fjerne dette forsvar og giver hermed bilen mulighed for at “gasse op” og køre videre igen.

Tegnet billede af immunforsvarscellen som en bil

Bivirkninger ved immunterapi

Immunterapi påvirker immunforsvaret, så det bedre kan angribe kræftcellerne, men immunforsvaret kan herved også risikere at angribe kroppens raske celler, hvilket kan give bivirkninger. Ifølge Jon Henriksen, speciallæge på kræftafdelingen på Odense Universitetshospital, er de mest almindelige bivirkninger ved immunterapi:

Træthed
Nedsat stofskifte
Hududslæt
Kløe i huden

Det er forskelligt fra patient til patient om man oplever bivirkninger, og i så fald hvilke bivirkninger. Bivirkninger ved immunterapi kan både opstå under behandlingsforløbet og efter, at behandlingen er afsluttet. De fleste bivirkninger er milde eller kan let behandles. Der kan dog opstå alvorlige bivirkninger, og det er vigtigt, at du taler med din læge eller sygeplejerske, hvis du oplever bivirkninger.

Kontrolforløb

Når din behandling er afsluttet, vil du indgå i et kontrolforløb i op til ni år. Du vil blive tilbudt en CT-scanning af maven og lungerne. Hvor ofte du skal scannes afhænger af, hvor høj risiko der er for, at sygdommen vender tilbage.

Nyrekræft udvikler sig typisk som en enkelt kræftknude i den ene nyre. Som udgangspunkt er du ikke i større risiko for at få kræft i din anden nyre end andre mennesker, som ikke har haft nyrekræft. Undtagelsen er, hvis en genetisk test har vist, at din nyrekræft er arvelig. I så fald bliver du fulgt ekstra tæt med kontroller, så lægen kan fange en eventuel ny tumor på et tidligt tidspunkt.

Kontrolforløb afhænger af risiko for tilbagefald

Hvis din læge vurderer, at du kan have gavn af efterbehandling med adjuverende immunterapi vil du få en samtale med kræftlægen. Kræftlægen vil forklare nærmere om fordele og ulemper ved behandlingen og svare på de spørgsmål, du måtte have. Det kan være en god idé at have en pårørende med, som kan hjælpe dig med at huske, hvad der bliver sagt, og med at få stillet dine spørgsmål.

Hvis du har lav risiko for tilbagefald, vil du blive tilbudt en CT-scanning 1 år efter endt behandling og herefter hvert 2. år (5 scanninger i alt).
Hvis du har mellem risiko, vil du blive tilbudt en CT-scanning 6 måneder efter endt behandling og derefter en årlig scanning de næste 5 år samt en scanning ved 7. og 9. år.
Hvis du har høj risiko, vil du blive tilbudt en CT-scanning 6 måneder efter endt behandling. Derefter en scanning hver 6. måned i 3 år og herefter årligt i 2 år samt en årlig scanning ved 7. og 9. år.

Antal scanninger i kontrolforløbet afhænger af din risiko for tilbagefald

Skema der viser antal scanninger i kontrolforløbet

Udarbejdet af MSD på af interview med urinvejskirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital

Kun få får senfølger efter operation/frysebehandling

Hvis du har fået fjernet den ene nyre, vil den anden nyre ofte hurtigt overtage en del af funktionen. Det er usandsynligt, at du vil få alvorlige senfølger som følge af din operation eller frysebehandling.

Dialyse er kun meget sjældent nødvendigt

I meget sjældne tilfælde, hvor man kun har haft én fungerende nyre, og det har været nødvendigt at bortoperere den eller den tilbageværende nyre har meget dårlig funktion, kan man få renset blodet ved dialyse. Det er en behandling, der renser blodet for de affaldsstoffer, som normalt udskilles gennem nyrerne. Det kan foregå via blodet (hæmodialyse) eller gennem bughulen (peritonealdialyse).

De psykiske ar

En kræftsygdom kan være en stor psykisk belastning. Det er helt naturligt at reagere. Også efter endt behandling. For hvad nu? Måske sidder du med en følelse af angst, bekymring eller taknemmelighed? Der findes hverken rigtige eller forkerte reaktioner, og nogle oplever ikke deres kræftsygdom som en stor omvæltning i livet. Det er også helt normalt.

Nogle kræftsygdomme har lange behandlingsforløb, som i sig selv kan være opslidende. Ved nyrekræft i tidligt stadie er behandlingen oftest overstået på én gang med en operation eller en frysebehandling. Man kan have en følelse af, at det kan være svært for omgivelserne at forstå, at man har været igennem et hårdt kræftforløb. Måske er det sværere at komme psykisk til hægterne, end du havde forventet? Det kan hjælpe at tale med familie og venner om følelserne, og du kan altid kontakte din læge, hvis du har bekymringer eller spørgsmål.

Ordbog

Active surveillance	Aktiv overvågning, hvor man ikke behandler, men holder godt øje med om knuden vokser.
Adjuverende behandling	Betyder efterbehandling. I forbindelse med nyrekræft er det en medicinsk efterbehandling, man giver efter operation. Ordet adjuverende stammer fra det latinske ord adjuvare, som betyder ’at hjælpe’.
Benign	Benign betyder godartet. En benign tumor er et andet udtryk for en godartet knude, hvilket betyder, at det er en knude uden kræftceller.
Biopsi	En vævsprøve.
CT-scanning	Forkortelse for Computer Tomografi-scanning, som er en avanceret røntgenundersøgelse, der ved hjælp af eventuelt kontraststof giver mere detaljerede billeder af kroppens forskellige væv og organer.
Hæmodialyse	Hæmo betyder ”blod” og dialyse betyder ”rensning af blodet for de affaldsstoffer, som normalt udskilles gennem nyrerne”. Ved hæmodialyse renses blodet for affaldsstoffer og overflødig væske ved hjælp af en dialysemaskine, som pumper blodet fra kroppen og gennem et filter, hvorefter blodet sendes renset tilbage til kroppen.
Kontraststof	Et kemisk stof, der anvendes ved forskellige røntgenundersøgelser.
Kryobehandling	Frysebehandling af nyren, hvor man ved hjælp af nåle, man fører igennem huden, kan fryse kræftknuden og derved destruere den, da frysningen dræber cellerne i knuden.
Laparaskopi	En kikkertoperation, som foregår gennem et eller flere mindre huller i bugvæggen.
MDT	Forkortelse for multidisciplinære teamkonferencer. Tværfagligt møde mellem relevante læger, hvor der bliver lagt en behandlingsplan. Behandlingsplanen er en anbefaling, og lægerne lægger også vægt på dine ønsker og prioriteringer.
Metastaser	Betegnelse for at kræften har spredt sig til andre steder i kroppen.
Onkocytom/Onkocytær tumor	Den mest almindelige godartede tumor – eller vækst – i nyren hedder et onkocytom eller en onkocytær tumor. Det er ikke en kræftknude.
Onkolog	En onkolog er speciallæge inden for medicinsk behandling og stråling af kræft, og er et andet ord for en kræftlæge.
Partiel nefrektomi	En operation, hvor man får fjernet en del af nyren, hvor kræftknuden sidder, mens resten af nyren bevares.
Patolog	En patolog er en speciallæge, der bl.a. undersøger vævsprøver under mikroskop.
Peritonealdialyse	Se hæmodialyse. Men ved peritonealdialyse bruges peritoneum (bughinden) som filter i stedet for et dialysefilter (som er lavet af plastik).
Radikal nefrektomi	En operation, hvor man får fjernet hele nyren.
Radiolog	En radiolog er en læge, der er specialiseret i diagnosticering og behandling af sygdomme understøttet af billeddiagnostisk, fx CT-scanninger
Renografi	Renalcellecarcinom er et andet ord for nyrekræft. Det er den latinske betegnelse for kræft, der er opstået i nyrevævets celler.
Sedation	En tilstand, hvor man har fået noget kraftigt beroligende medicin. Man er bedøvet, så man bliver meget afslappet eller falder i søvn. Denne form for bedøvelse sikrer, at man ikke mærker ubehag, men man trækker fortsat vejret selv.
Tumor	Et andet ord for kræftknude.
Ultralydsundersøgelse	En ultralydsundersøgelse virker ved hjælp af lydbølger: Lydbølger sendes ind i kroppen og kastes tilbage (reflekteres) til en scanner med et billede (et ekko). Det er en velegnet metode til at påvise visse typer af kræftknuder. Undersøgelsen er uden bivirkninger.
Urolog	Urinvejskirurgisk afdeling bliver på fagsprog også kaldt urologisk afdeling, og på samme måde kaldes en speciallæge i urinvejskirurgi nogle gange for en urolog.